Studieretningsprojekt 2025-26
Julia Bank Rasmussen Klasse 3k
Elevnavn
Fag og niveau Bioteknologi A Dansk A
Vejledere Ida Bjerrum-Bohr Lærke Hindsgaul Gjendal
Opgaveformulering:
Hvordan spiller nedsat mitofagi en rolle i udviklingen af Alzheimers, og hvordan kan
man formidle dette i en populærvidenskabelig artikel?
● Du skal redegøre for, hvilke forandringer i hjernen, der typisk ses hos mennesker
med Alzheimers. Inddrag herunder den kemiske struktur af udvalgte proteiner.
● Du skal forklare, hvad mitofagi er og sammenhængen med Alzheimers. Inddrag og
analysér dit eget forsøg udført på KU.
● Du skal diskutere, hvorfor Alzheimers ikke kan kureres og vurdere mulige strategier
til behandling af sygdommen i fremtiden.
● Du skal derudover skrive en populærvidenskabelig artikel om Alzheimers sygdom og
mulige behandlingsformer. Artiklens målgruppe er den typiske læser af
Weekendavisen. Artiklen skal have et omfang på 3-4 sider inkl. illustrationer,
faktabokse mm.
● Du skal desuden skrive en meta-opgave på 3-4 sider, hvor du - primært ud fra en
danskfaglig vinkel - redegør for dine formidlingsmæssige overvejelser i forbindelse
med artiklens indhold og udformning.
● Med udgangspunkt i din artikel skal du vurdere, hvordan man kan oplyse bl.a.
pårørende om håndtering af lidelsen.
Aflevering: Opgaven afleveres på www.netprøver.dk i en samlet PDF senest den 26. marts 2026 kl. 16.00.
Formalia: Opgaven skal have et omfang på 15-20 normalsider á 2400 enheder (antal anslag
inklusive mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lignende
materialer medregnes ikke i omfanget. Eventuelle bilag betragtes ikke som en del af det skriftlige produkt,
der indgår i den samlede bedømmelse. Antallet af normalsider/anslag skal fremgå af opgaven.
Borupgaard – Det Almene Gymnasium i Ballerup
,1
,HUSK AT ANGIVE ANSLAG
Resumé
Studieretningsprojektet undersøger, hvordan faktorer som nedsat mitofagi hænger sammen med aggregering
af proteiner, der leder til Alzheimers sygdom. Derudover forklarer dette, hvorfor der ikke er udviklet en kur,
samt hvilke behandlingsformer der gør sig gældende. Der stilles skarpt på de to proteiner, beta-amyloid og tau,
som biomarkører for udviklingen af sygdommen. På baggrund af undersøgelser af mitofagi i praksis, kan det
konkluderes, at mutationer i gener nedsætter mitofagi. Dette er med til at understøtte de fremtidige
behandlingsformer, der forbedrer mitofagi. Det konkluderes at emnet er relevant at skrive om i en
populærvidenskabelig artikel til den almene læser af Weekendavisen. I den forbindelse skal der formidles i et
simpelt og forståeligt sprog med hensyn til, at modtageren ikke har samme videnskabelige baggrund.
Samtidig rammer artiklen en bred gruppe af mennesker, som bliver informeret om sygdommen på et dybere
niveau, så de bedre kan sætte sig ind i, hvilke ændringer, der sker i hjernen. Derudover konstateres det, at
artiklen skaber håb for læseren, da den har fokus på nyere behandlingsformer, og hvad man kan forvente i
fremtiden.
2
, Alzheimers sygdom
Alzheimers sygdom er den hyppigst forekommende demenssygdom og udgør 50-60% af tilfældene af
demens.1 Hos de fleste opstår sygdommen sporadisk - omkring 97% af tilfældene - ved at der sker ændringer
i hjernen; typisk med ophobninger af plak (også kaldet senile plaques) og andre proteiner, som påvirker
neuronerne negativt, så hukommelsen svækkes.2
Forløbet med Alzheimers strækker sig
gennemsnitligt over omtrent 8-10 år, med
variationer i den individuelle patient. Inden
symptomerne optræder, kan man måle niveauet af
plak. Den første reelle fase, hvor man oplever
symptomer, er ved let kognitiv svækkelse. Der
forekommer dårligere episodisk- og semantisk
hukommelse3. Senere skrider sygdommen fremad
og karakteriseres som mild, moderat og svær
demens. 4
Figur 1 Tværsnit af hjernen, der viser den enthorhinale cortex og
Påvirkede dele af hjernen hippocampus (blå) i det limbiske system. Hjernebarken er det foldede
ydre lag af hjernen.
De første tegn på Alzheimers sygdom starter i den
entorhinale cortex (figur 15), som sidder under tindingelappen, hvis rolle er at udveksle informationer mellem
neocortex, der udgør 90-95% af hjernebarken6 og hippocampus. Denne forandring nedregulerer aktiviteten
for neuronerne, som fører til dårligere hukommelse, da hippocampus har en central rolle for hukommelsen7.
Hippocampus er lokaliseret i det limbiske system8 og er med til at forarbejde nye oplevelser og informationer,
som gør, at patienter med Alzheimers har svært ved at lagre nye informationer. I de senere stadier spredes
sygdommen til den resterende hjernebark, hvor neuronerne i disse områder af hjernen begynder at dø. Dette er
med til at placere Alzheimers sygdom under kategorien neurodegenerative sygdomme, da neuronerne ikke kan
gendannes, når de dør.9
1
Høgh, P. (2017, 20. marts).
2
Paulsen, O. (2026, 19. februar).
3
Episodisk hukommelse: en del af hukommelsen, som indebærer evnen til at lagre nye informationer og indtryk.
Semantisk hukommelse: en del af hukommelsen, som indebærer paratviden, f.eks. at komme på de rette ord eller navne i en samtale.
4
Hasselbalch, S. (2025, 27. maj)
5
Figur 1: tegnet i biorender
6
Moos, T. (2026, 12. januar)
7
Igarashi, K. (2022, december)
8
Det limbiske system: Et netværk i storhjernen, som styrer ting som følelser, hukommelse, vejrtrækning og andet.
9
Johnsen, T. & Francke, V. (2025)
5
Julia Bank Rasmussen Klasse 3k
Elevnavn
Fag og niveau Bioteknologi A Dansk A
Vejledere Ida Bjerrum-Bohr Lærke Hindsgaul Gjendal
Opgaveformulering:
Hvordan spiller nedsat mitofagi en rolle i udviklingen af Alzheimers, og hvordan kan
man formidle dette i en populærvidenskabelig artikel?
● Du skal redegøre for, hvilke forandringer i hjernen, der typisk ses hos mennesker
med Alzheimers. Inddrag herunder den kemiske struktur af udvalgte proteiner.
● Du skal forklare, hvad mitofagi er og sammenhængen med Alzheimers. Inddrag og
analysér dit eget forsøg udført på KU.
● Du skal diskutere, hvorfor Alzheimers ikke kan kureres og vurdere mulige strategier
til behandling af sygdommen i fremtiden.
● Du skal derudover skrive en populærvidenskabelig artikel om Alzheimers sygdom og
mulige behandlingsformer. Artiklens målgruppe er den typiske læser af
Weekendavisen. Artiklen skal have et omfang på 3-4 sider inkl. illustrationer,
faktabokse mm.
● Du skal desuden skrive en meta-opgave på 3-4 sider, hvor du - primært ud fra en
danskfaglig vinkel - redegør for dine formidlingsmæssige overvejelser i forbindelse
med artiklens indhold og udformning.
● Med udgangspunkt i din artikel skal du vurdere, hvordan man kan oplyse bl.a.
pårørende om håndtering af lidelsen.
Aflevering: Opgaven afleveres på www.netprøver.dk i en samlet PDF senest den 26. marts 2026 kl. 16.00.
Formalia: Opgaven skal have et omfang på 15-20 normalsider á 2400 enheder (antal anslag
inklusive mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lignende
materialer medregnes ikke i omfanget. Eventuelle bilag betragtes ikke som en del af det skriftlige produkt,
der indgår i den samlede bedømmelse. Antallet af normalsider/anslag skal fremgå af opgaven.
Borupgaard – Det Almene Gymnasium i Ballerup
,1
,HUSK AT ANGIVE ANSLAG
Resumé
Studieretningsprojektet undersøger, hvordan faktorer som nedsat mitofagi hænger sammen med aggregering
af proteiner, der leder til Alzheimers sygdom. Derudover forklarer dette, hvorfor der ikke er udviklet en kur,
samt hvilke behandlingsformer der gør sig gældende. Der stilles skarpt på de to proteiner, beta-amyloid og tau,
som biomarkører for udviklingen af sygdommen. På baggrund af undersøgelser af mitofagi i praksis, kan det
konkluderes, at mutationer i gener nedsætter mitofagi. Dette er med til at understøtte de fremtidige
behandlingsformer, der forbedrer mitofagi. Det konkluderes at emnet er relevant at skrive om i en
populærvidenskabelig artikel til den almene læser af Weekendavisen. I den forbindelse skal der formidles i et
simpelt og forståeligt sprog med hensyn til, at modtageren ikke har samme videnskabelige baggrund.
Samtidig rammer artiklen en bred gruppe af mennesker, som bliver informeret om sygdommen på et dybere
niveau, så de bedre kan sætte sig ind i, hvilke ændringer, der sker i hjernen. Derudover konstateres det, at
artiklen skaber håb for læseren, da den har fokus på nyere behandlingsformer, og hvad man kan forvente i
fremtiden.
2
, Alzheimers sygdom
Alzheimers sygdom er den hyppigst forekommende demenssygdom og udgør 50-60% af tilfældene af
demens.1 Hos de fleste opstår sygdommen sporadisk - omkring 97% af tilfældene - ved at der sker ændringer
i hjernen; typisk med ophobninger af plak (også kaldet senile plaques) og andre proteiner, som påvirker
neuronerne negativt, så hukommelsen svækkes.2
Forløbet med Alzheimers strækker sig
gennemsnitligt over omtrent 8-10 år, med
variationer i den individuelle patient. Inden
symptomerne optræder, kan man måle niveauet af
plak. Den første reelle fase, hvor man oplever
symptomer, er ved let kognitiv svækkelse. Der
forekommer dårligere episodisk- og semantisk
hukommelse3. Senere skrider sygdommen fremad
og karakteriseres som mild, moderat og svær
demens. 4
Figur 1 Tværsnit af hjernen, der viser den enthorhinale cortex og
Påvirkede dele af hjernen hippocampus (blå) i det limbiske system. Hjernebarken er det foldede
ydre lag af hjernen.
De første tegn på Alzheimers sygdom starter i den
entorhinale cortex (figur 15), som sidder under tindingelappen, hvis rolle er at udveksle informationer mellem
neocortex, der udgør 90-95% af hjernebarken6 og hippocampus. Denne forandring nedregulerer aktiviteten
for neuronerne, som fører til dårligere hukommelse, da hippocampus har en central rolle for hukommelsen7.
Hippocampus er lokaliseret i det limbiske system8 og er med til at forarbejde nye oplevelser og informationer,
som gør, at patienter med Alzheimers har svært ved at lagre nye informationer. I de senere stadier spredes
sygdommen til den resterende hjernebark, hvor neuronerne i disse områder af hjernen begynder at dø. Dette er
med til at placere Alzheimers sygdom under kategorien neurodegenerative sygdomme, da neuronerne ikke kan
gendannes, når de dør.9
1
Høgh, P. (2017, 20. marts).
2
Paulsen, O. (2026, 19. februar).
3
Episodisk hukommelse: en del af hukommelsen, som indebærer evnen til at lagre nye informationer og indtryk.
Semantisk hukommelse: en del af hukommelsen, som indebærer paratviden, f.eks. at komme på de rette ord eller navne i en samtale.
4
Hasselbalch, S. (2025, 27. maj)
5
Figur 1: tegnet i biorender
6
Moos, T. (2026, 12. januar)
7
Igarashi, K. (2022, december)
8
Det limbiske system: Et netværk i storhjernen, som styrer ting som følelser, hukommelse, vejrtrækning og andet.
9
Johnsen, T. & Francke, V. (2025)
5
