100% de satisfacción garantizada Inmediatamente disponible después del pago Tanto en línea como en PDF No estas atado a nada 4,6 TrustPilot
logo-home
Resumen

Summary Chemie Gr 11 – Kwartaal 4 | Materie en materiale, bindings en reaksies | Volledige leersame opsomming

Puntuación
-
Vendido
-
Páginas
47
Subido en
08-11-2025
Escrito en
2025/2026

Hierdie dokument dek die volledige kwartaal 4-inhoud vir Graad 11 Chemie, insluitend hoofonderwerpe soos chemiese binding, elektrostatiese kragte, energieveranderinge en intermolekulêre kragte. Dit bevat ook kwantitatiewe aspekte van chemiese verandering, suur-basisreaksies, titrasies, redoksreaksies en elektrolise. Elke afdeling sluit verduidelikings, belangrike formules, en voorbeelde in wat geskik is vir eksamenvoorbereiding.

Mostrar más Leer menos
Institución
Grado











Ups! No podemos cargar tu documento ahora. Inténtalo de nuevo o contacta con soporte.

Escuela, estudio y materia

Institución
Grado
Schooljaar
200

Información del documento

Subido en
8 de noviembre de 2025
Número de páginas
47
Escrito en
2025/2026
Tipo
Resumen

Temas

Vista previa del contenido

Gr 11 | Chemie | Kwartaal 4

Chemie kwartaal 4:
Materie en materiale:
Chemiese binding: elektrostatiese kragte + energie:
• Tydens chemiese reaksie → bestaande bindings tussen atome, molekules / ione gebreek + nuwe bindings =
gevorm
• Wnr 2 atome mekaar nader + met mekaar bots is daar verskeie elektrostatiese kragte tussen hulle werksaam:
1. Aantrekkingskrag:
➢ Tussen kern v atoom + sy eie elektronwolk
➢ Tussen kern v 1 atoom + elektronwolk vd ander
2. Afstotingskrag:
➢ Tussen +gelaaide kerne vd 2 atome
➢ Tussen -gelaaide elektronwolke vd 2 atome
• Netto elektrostatiese krag = verkry deur afsonderlike kragte saam te voeg.
• Chemiese binding vind plaas as daar netto aantrekkende krag tussen d + en – ladings is
• Elektronpaar = dan tussen 2 atoomkerne gedeel + kovalente binding gevorm

Energie + bindingslengte:
 Lading besit elektriese potensiële energie agv posisie ten opsigte v ander ladings Alles in heelal neig na laagste
NB  Aantrekkingskragte tussen ladings verlaag potensiële energie ; afstotingskragte potensiële energie toestand
verhoog Ep
 Netto aantrekkingskrag bring verlaging in potensiële energie teweeg + lei tot meer stabiele toestand

 Deeltjies het Ep relatief tot ander
deeltjies
 Nader aan mekaar, gee potensiële
energie af
• Trek eie e- aan + ander atoom se e- aan Verder v mekaar = meer Ep
• Stoot ook mekaar af +

Beskou 2 waterstofatome wat nader aan mekaar beweeg word:
 As 2 atome ver v mekaar af is, is potensiële energie nul KJ. Min afstoting + aantrekking tussen hulle.
 Wnr 2 atome nader aan mekaar beweeg, neem beide aantrekkingskragte + afstotingskragte toe
 Gebeur dat aantrekkingskragte d afstotingskragte opheers + dat daar netto aantrekking tussen atome
ontstaan. Ep v sisteem neem af (word -) + meer satbiele energietoestand ontstaan
 Atome sal mekaar nader tot laagste, mees stabiele energietoestand = bereik. In posisie oorvleuel 1s orbitale
v 2 atome + chemiese binding ontstaan → meer stabiele eenheid *Kovalente bindings deel valenselektrone
(waterstofmolekule) te vorm
 As atome mekaar nog nader, sou afstotingskragte toeneem + Ep v sisteem weer skerp toeneem (A tot B)
Bindingspaar: 2 elektrone wat gedeel word tydens kovalente binding
Bindingsenergie: d energie opgeneem om ‘n bestaande binding te breek of die energie afgegee tydens d
vorming v ‘n nuwe binding
Chemiese binding: d elektrostatiese aantrekking tussen atome / ione om ‘n nuwe, meer stabiele eenheid te
vorm


Page 1 of 47

, Gr 11 | Chemie | Kwartaal 4
• Hoe verder deeltjies uitmekaar = Ep
is meer
• Hoe nader deeltjies = Ep word
minder

Energie = - energie → afgegee

= + energie → opgeneem




 Afstand tussen 2 atoomkerne, waar energie laagste is + binding vorm = bindingslengte genoem
 Vrystelling v energie tydens vorming v binding veroorsaak afname in Ep = bindingsenergie (in KJ.mol-1
gemeet) genoem. Dis ook d energie opgeneem om bestaande binding tussen 2 atome te breek.




 Bindingsenergie tussen 2 H-atome = as 432 KJ.mol-1 + bindingslengte = 74pm geneem. Party atome bind
sterker + het hoër bindingsenergie. = meer stabiel + reageer nie maklik nie
 Hoe korter d bindingslengte, hoe sterker d bindings + hoe hoër d bindingsenergie. Kleiner atome kan nader
aan mekaar beweeg, het daarom korter bindingslengte + vorm sterker bindings
 Dubbel- + drievoudige bindings = baie sterker as enkelbindings + meer energie = vrygestel wnr so binding
vorm / opgeneem om so binding te breek
Dubbel binding is sterker as enkel




H-atoom vs He-atoom:
• Atome met onvolledige buitenste energievlakke = onstabiel + probeer om vlakke te vul deur
elektronpaardeling (kovalente binding) of deur afgee / opneem v elektrone (ioonvorming)
• Wnr 2 H-atome bind om diatomiese H2-molekule te vorm, deel hulle elektronpaar tussen atoomkerne + kry
elkeen volledig gevulde buitenste energievlak
Page 2 of 47

, Gr 11 | Chemie | Kwartaal 4
• He-atome besit volledig gevulde buitenste energievlakke + is meer stabiel. 2 afsonderlike He-atome besit laer
energie as He2-molekule + dus bind He-atome nie geredelik met mekaar nie. He = monatomiese gas

Kovalente chemiese binding:
• Vorm wnr 2 atome se halfgevulde valensorbitale oorvleuel + hulle elektronpaar tussen kerne deel
 Gedeelde elektronpaar beweeg rondom albei atoomkerne
 2 atome word in kovalente binding bymekaar gehou deur netto elektrostatiese aantrekkingskrag tussen
bewegende elektrone + + atoomkerne
 Kovalente bindings vorm gewoonlik tussen nie-metaalatome waarvan verskil in elektronegatiwiteit < 2,1
is

Reëls vir d teken v ‘n Lewis-diagram
• D onderstaande stappe kan gevolg word wnr 2+ atome kovalent bind
1. Kies d sentrale atoom:
wnr 2+ atome bind, kom 1 atoom in d middel (sentrale atoom) + d ander op d punte (terminale atome). D
element met d laagste elektronegatiwiteit is d sentrale atoom
2. Bepaal d totale aantal valenselektrone vd atome betrokke in d verbinding
3. Rangskik d valenselektrone rondom d atome sodat 8 elektrone rondom d terminale atome geplaas word
met 1 gedeelde elektronpaar tussen d sentrale + terminale atome

Teken Lewis-diagramme vir d volgende molekules:




Page 3 of 47

, Gr 11 | Chemie | Kwartaal 4
Molekulêre vorms:




Koördinatiewe (datief-) kovalente bindings:
• Onvolledige valensenergievlakke atome (leë orbitale) kan enkelpaar elektrone v ander atoom deel. 1 atoom
verskaf albei elektrone wat tussen hul kerne deel. Binding = datief kovalente






Elektronegatiwiteit + polariteit v bindings:
• Verskil in elektronegatiwiteit (EN) tussen 2 atome in binding betrokke, gebruik word → voorspel of binding
= kovalent / ionies.
• Binding = kovalent → verder onderskei tussen nie-polêr (suiwer kovalent) + polêr kovalent

Bepaling v Elektronegatiwiteitsverskil (EN)
EN = Eneg(A) – Eneg(B)

A + B = 2 elemente en A = d meer elektronegatiewe element

• Wnr 1+ atoom v ‘n soort aan sentrale atoom gebind het, bv H2O, NH3, ens word d EN v elke binding
afsonderlik bepaal, bv EN v ‘n N – H binding: EN = N -H = 3,0 -2,1 = 0,9


Page 4 of 47
$9.75
Accede al documento completo:

100% de satisfacción garantizada
Inmediatamente disponible después del pago
Tanto en línea como en PDF
No estas atado a nada

Conoce al vendedor

Seller avatar
Los indicadores de reputación están sujetos a la cantidad de artículos vendidos por una tarifa y las reseñas que ha recibido por esos documentos. Hay tres niveles: Bronce, Plata y Oro. Cuanto mayor reputación, más podrás confiar en la calidad del trabajo del vendedor.
AcademicWeapon001
Seguir Necesitas iniciar sesión para seguir a otros usuarios o asignaturas
Vendido
14
Miembro desde
2 año
Número de seguidores
4
Documentos
13
Última venta
2 meses hace

3.0

1 reseñas

5
0
4
0
3
1
2
0
1
0

Recientemente visto por ti

Por qué los estudiantes eligen Stuvia

Creado por compañeros estudiantes, verificado por reseñas

Calidad en la que puedes confiar: escrito por estudiantes que aprobaron y evaluado por otros que han usado estos resúmenes.

¿No estás satisfecho? Elige otro documento

¡No te preocupes! Puedes elegir directamente otro documento que se ajuste mejor a lo que buscas.

Paga como quieras, empieza a estudiar al instante

Sin suscripción, sin compromisos. Paga como estés acostumbrado con tarjeta de crédito y descarga tu documento PDF inmediatamente.

Student with book image

“Comprado, descargado y aprobado. Así de fácil puede ser.”

Alisha Student

Preguntas frecuentes